Author Archives: Jens Haldrup

Efterårsprogram + Ekstraordinær generalforsamling

Efterårets program er nu blevet sendt ud til medlemmerne. Det kan også downloades som pdf: DGF program efterår 2015

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling

Dansk Geofysisk forening indkalder til ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 24. november 2015 kl. 17.00 i frokoststuen hos Center for Is og Klima (lokale #235).

Adressen er Rockefeller Komplekset, Juliane Maries Vej 30, 2100 København Ø.

Bestyrelsen ønsker at opdatere foreningens vedtægter. Forslag til udformning af de nye vedtægter vil være tilgængelige på foreningens hjemmeside en uge inden mødet.

Forslag til andre punkter på dagsordenen for den ekstra ordinære generalforsamling skal sendes til foreningens mail (bestyrelse@geofysiskforening.dk) senest den 17. november 2015.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Juleafslutning med foredrag

I oktober fik vi et meget interessant foredrag om det grønlandske syn på klimaforandringer og ressourceudvinding. Der var også rigeligt med plads til gæsterne! Derfor denne påmindelse om vores juleafslutning torsdag den 4. december, med masser af glögg og æbleskiver.

Fra programmet:

Bliv klogere på Arktis og Grønland
Hvorfor hedder Grønland ikke Island?
Hvorfor har et lillebitte kongerige ved Østersøen en kæmpestor ø i Nordamerika?
Hvorfor har især europæere så ihærdigt gennem århundreder forsøgt at udforske Arktis?
Til DGF’s juleafslutning 4. december kan du få svar på disse og andre spørgsmål, når Henning Thing (fra Center for Is og Klima) causerer over de rigt illustrerede emner, medens julesneen (måske) falder blidt udenfor.