Juleafslutning med foredrag

I oktober fik vi et meget interessant foredrag om det grønlandske syn på klimaforandringer og ressourceudvinding. Der var også rigeligt med plads til gæsterne! Derfor denne påmindelse om vores juleafslutning torsdag den 4. december, med masser af glögg og æbleskiver.

Fra programmet:

Bliv klogere på Arktis og Grønland
Hvorfor hedder Grønland ikke Island?
Hvorfor har et lillebitte kongerige ved Østersøen en kæmpestor ø i Nordamerika?
Hvorfor har især europæere så ihærdigt gennem århundreder forsøgt at udforske Arktis?
Til DGF’s juleafslutning 4. december kan du få svar på disse og andre spørgsmål, når Henning Thing (fra Center for Is og Klima) causerer over de rigt illustrerede emner, medens julesneen (måske) falder blidt udenfor.